Kursus for italiensklærere - reminder fra Ulla Pedersen!

gitte | I Ukategoriseret | 0 Kommentarer | 4426 Fremvisninger | Udskriv
Kursus for italiensklærere - reminder fra Ulla Pedersen!

 

 

Her følger kursusannoncen med datoer og andre oplysninger:

 

’Talentudvikling med intelligent undervisningsdifferentiering i Fransk, Spansk og Italiensk’

Reformkursus for sproglærere på STX, HF, VUC, HHX og HTX med fransk, spansk og italiensk.

Kursusudbyder

Fransklærerforeningen har udviklet kurset i et samarbejde med de faglige foreninger

for spansk og italiensk.

Formål

Vi vil præsentere undervisningsforløb, hvor forskellige undervisningsformer og metoder anvendes, med det mål for øje, at det optimale udbytte af undervisningen opnås af den enkelte elev set i forhold til dennes evner, indstilling, motivation og løbende udvikling. Begrebet intelligent eller smart undervisningsdifferentiering vil indgå.

 

Indhold:

I tilrettelæggelsen af forløb med talentudvikling og intelligent undervisningsdifferentiering præsenteres KIE-modellen, som er en model for didaktisk refleksion, der kan anvendes som et konkret tilrettelæggelsesværktøj.

Modellen opererer med tre læringsrum: det kreative, det innovative og det entreprenante læringsrum, hvor man kan opstille og arbejde med kompetencemål, elevroller, læreroller, læreprocesser, materialer, indlæringsstil og rammeforudsætninger.

 

Der vil være fokus på:

  • Opbygning af gode læringsstrategier.

Forskellige undervisningsformer, herunder også elevaktiverende strukturer og forpligtende læringssituationer, hvor den enkelte elev deltager aktivt ud fra principperne om nærmeste udviklingszone.

  • Tilpasning af undervisningen og opgaverne efter elevernes kompetencer og evner.
  • Hjælp til eleverne i forhold til at opstille personlige mål.
  • Procesorienteret vejledning og formativ evaluering

Relevante it-værktøjer vil blive præsenteret.

Der vil også være et punkt med ’Nyt fra fagkonsulenten’ ved Lene Kirk Sørensen

 

CD med det udarbejdede materiale udleveres.

 

Målgruppe

Fransk-, spansk- og italiensklærere fra STX, HF, VUC, HHX og HTX

 

Undervisere

Lene Harbo Frandsen, Middelfart Gymnasium, Italiensk

Anne Jørgensen Frederiksberg Gymnasium, Italiensk

Johanne Riktrup, Odense Katedralskole, Spansk

Tonja Rosenblad, Holstebro Gymnasium, Spansk

Ulla Pedersen, Vejen Gymnasium og HF, Fransk

 

Tid og sted

4 én-dagskurser fra 09.00 – 16.00

Odense          tirsdag d. 5. marts 2013        

Aalborg         torsdag d. 7. marts 2013        

Aarhus          tirsdag d. 12. marts 2013

København              torsdag d. 14. marts 2013               

        

Pris

Kursuspris 1000 kr. pr. deltager

Kurserne oprettes ved minimum 30 deltagere.

Kommentarer

Der er ikke skrevet kommentarer.

Kommentér

Du skal logge ind for at kommentere.

Vurderinger

Du skal være registreret bruger for at kunne vurdere.

Du skal logge ind for at kunne stemme.

Teksten er ikke vurderet.