Nyhedsbrev fra fagkonsulent Tine Brandt
Kære kolleger
Endnu et nyt skoleår er i fuld gang, et skoleår hvor ny reform og læreplaner bruges for anden gang, og hvor vi kan gøre brug af erfaringer fra det forløbne skoleår.
I dette nyhedsbrev vil jeg komme kort ind på årets skriftlige prøver og eksamen, vejledende opgavesæt til begyndersprog A og dialogmøde, eksemplariske forløb til inspiration, FIP 2019 og afslutningsvis skriftlig eksamen sommer 2020.
Skriftlig eksamen sommer 2018
Der var i alt 262 elever til skriftlig prøve i italiensk sommer 2018. Den samlede evaluering af de skriftlige prøver 2018 kan ses på https://www.uvm.dk/gymnasiale-uddannelser/proever-og-eksamen/evaluering-af- proever
Prøvesæt findes www.materialeplatformen.dk
På censormødet i Odense blev der afgivet 262 karakterer i italiensk fordelt på 2 opgavesæt. Stor tak til alle
skriftlige censorer!
Vejledende opgavesæt til begyndersprog A
Der er udviklet et vejledende opgavesæt til begyndersprog A. Opgavesættet findes på materialeplatformen. Opgavesættet er todelt jf. læreplanen 2017, og består af en prøve uden hjælpemidler og en prøve med alle hjælpemidler undtagen internetadgang og kontakt med omverdenen. Jeg kan kun opfordre til at kigge på det, afprøve det og komme med feedback på det kommende dialogmøder.
Dialogmøde jf. vejledende opgavesæt
I inviteres til dialogmøde om det vejledende opgavesæt til begyndersprog A, hvor vi håber at se mange kolleger. Efterfølgende udkommer et Lærerens hæfte og endnu et vejledende opgavesæt. Denne opgavetype bliver den gængse skriftlige prøve for begyndersprog fra og med sommereksamen 2020.
• 17. december 2018 kl. 14.00-16.00 på Odense Kathedralskole
Deltagelse er gratis. Der serveres kaffe/te og brød. Tilmelding via www.LMFK.dk under Kurser/ eksterne
kurser/uvm
Eksemplariske undervisningsforløb til hf og stx jf. ny læreplan
Der er udviklet undervisningsforløb til hf og stx, der tager udgangspunkt i den nye læreplan, og som indtænker vigtige fokusområder såsom digitalisering, interkulturelle kompetencer og innovation. Se EMU under fagkonsulenten https://www.emu.dk/modul/fagkonsulenten-italiensk-hhx og https://www.emu.dk/modul/læreplan-vejledning-og-fagkonsulent-italiensk
FIP
Der afholdes FIP i foråret 2019: Den 4.april på Nyborg Gymnasium. Tilmelding foregår som tidligere år via GL.
De nye læreplaner vil stadig være i fokus for FIP i foråret 2019, hvor vigtige aspekter såsom: Digital dannelse i forhold til italienskfaget og skriftlighed og skriftlig eksamen vil blive belyst. Program kan ses på EMU og via GL i løbet af efteråret.
Jeg ønsker alle et godt skoleår og ser frem til at møde jer rundt i landet på kurser og i anden faglig sammenhæng.
Bedste hilsner Tine Brandt Fagkonsulent