04
Jan
Reminder om kursus
Se kursets indhold her:
Kursus om ’Fokus på kommunikativ interkulturel kompetence i fransk- spansk- og italienskundervisningen’. Kursets formål er give de romanske sproglærere indsigt i og værktøjer til at arbejde med interkulturel kompetence i sprogundervisningens kernediscipliner.
Kursus
’Fokus på kommunikativ interkulturel kompetence i fransk- spansk- og italienskundervisningen’
Kursusudbyder
Fransklærerforeningen
Kurset laves i samarbejde med
Fransklærerforeningen laver kurset i samarbejde med spansklærerforeningen og italiensklærerforeningen
Formål og Indhold
Kurset vil bestå af:
- Forskningsbaseret oplæg om interkulturel kompetence og kulturforståelse
Herunder en diskussion af det beskrivende kulturbegrebs relevans samt anvisninger på anvendelse af det komplekse kulturbegreb
- Opbygning af elevernes fremmedsproglige kommunikation og mestring af interkulturel kompetencer i praksis
- Forslag til læsning med interkulturelle briller og dybere forståelse af fremmedsproglige tekster
- Indlæring af sproglige udtryk i tilknytning til interkulturelle aspekter
- Forslag til øvelser igennem mundtlig kommunikation med fokus på dialog-, argumentations- og konversationsbaseret sprogbrug
- Forslag til øvelser igennem skriftlig og mundtlig kommunikation på tværs af landegrænser med fokus på kulturel og interkulturel forståelse.
- Udvekslingsrejsers potentiale mht. interkulturel kompetence
Vi vil i de tre sprogfag vise forskellige sproglige dramaøvelser, argumentationsøvelser, kommunikationsspil og kommunikationsøvelser, som styrker elevens aktive sprog, deres viden om interkulturelle aspekter og dermed i sidste ende deres personlige optræden i interkulturelle sammenhænge.
Chat og videoconferencing vil desuden blive anvendt for at bringe de fremmede kulturer ind i klasseværelset.
Kommunikationen vil være kontekst- og situationsbestemt og vil medvirke til, at de danske og de franske/ spanske / italienske elever gennem gensidig nysgerrighed ikke kun opnår undren men forståelse for hinandens forskelle og ligheder.
Målgruppe
Fransklærere, spansklærere og italiensklærere fra STX, HHX og VUC
Tid og sted
Tirsdag d. 29 januar 2019, 09.00 – 16.00 i Aalborg
Torsdag d. 31 januar 2019, 09.00 – 16.00 i Odense
Mandag d. 4. februar 2019 09.00 – 16.00 i Aarhus
Onsdag d.6. februar 2019, 09.00 – 16.00 i København
Pris
1500 kr.
Tilmelding
Ved tilmeldingen oplyses navn, ansættelsessted, skolens adresse og ean-nummer.
Se også annoncen på Fransklærerforeningens hjemmeside: http://fransklaererforeningen.weebly.com/aktuelle-kurser.html